Bente Scavenius fortæller om kvindelige kunstnere på Gammel Strand

Bente Scavenius fotograferet af Rasmus Luckman

Bente Scavenius fotograferet af Rasmus Luckman

1,6miljonklubben skyder 2022 ind med en aften på Gammel Strand Kunsthal, der ligger midt i centrum af København.

Onsdag den 2. februar kl. 16.30-18.30.

Kunsthistoriker og kunstkritiker Bente Scavenius, der er kendt fra fjernsyn og radio, vil fortælle om ”Kvindelige Kunstnere” og museumsdirektør Helle Berendt om sit arbejde med udstillinger af kvindelige kunstnere.

Derefter vil der være mulighed for at besøge den aktuelle udstilling og ønske hinanden godt nytår, mens vi spiser noget godt og får et glas vin.

Som ny formand glæder jeg mig til at hilse på alle vore medlemmer og gæster.

Hele arrangementet koster 375; kr. for medlemmer og 400; kr. for ikke-medlemmer. Der er ikke plads til så mange på museet, så I skal skynde Jer at melde Jer til.

Start med at vælge billettype. Du får en kvittering, når beløbet er indbetalt.

Adressen er:
Gammel Strand Kunsthal
Gammel Strand 48
1202 København K.

Kunsthallen ligger 50 meter fra metrostationen Gammel Strand og har flere busforbindelse næsten til døren.

 

På gensyn og Godt Nytår ønsker

Catharina Collet
Formand

 

Om foredraget skriver Bente Scavenius:

Kvindelige malere i dansk kunst

Med det moderne gennembrud i 1870-80’erne begyndte de kvindelige
kunstnere så småt at gøre sig gældende i Danmark. Tidligere havde der
kun været få, der som Elisabeth Jerichau Baumann, havde fået en
professionel karriere dog uden at have kunnet modtage undervisning på
Kunstakademiet. Derfor havde malere som Anna Ancher og Berta
Wegmann også kun modtaget privatundervisning. Men fra 1888 blev det
muligt for de kvindelige kunstnere at modtage undervisning på
Kunstakademiet, dog ikke sammen med de mandlige kunstnere. I min bog
”Mit livs billeder” og dermed også i mit foredrag tager jeg udgangspunkt i
det moderne gennembruds kvindelige malere, da deres situation skildrer
med stor tydelighed alle de forhindringer, som muliggjorde en
professionel karriere. Dog var Anna Ancher en undtagelse, da hun på
beundringsvis måde klarerede sig som maler allerede fra hendes debut i
1880. Men hun var også et sjældent talent og dertil en del af et
kunstnerisk miljø på Skagen. En markant og viljestærk kunstner som Berta
Wegmann måtte kæmpe med samtidens fordomme, men med sin styrke
formåede hun at blive en af sin samtids mest benyttede portrætmalere.

Op gennem det 20.århundrede ændrede situationen sig ikke meget for de
kvindelige kunstnere bortset fra, at det nu blev muligt at modtage
undervisning på Kunstakademiet. Men i udstillingssammenhænge var det
stadigt vanskelig for de kvindelige kunstnere at manifesterer sig og også
at blive taget alvorligt af anmelderne. En skæbne, der bl.a. gik ud over
Francisca Clausen, der til trods for, at hun som elev af Fernand Léger
havde haft været en del af et inspirerende miljø i Paris, ikke blev
accepteret på kunstparnasset i Danmark, og endte sine dage som
portrætmaler i Åbenrå.

Med en unge generation af kvindelige kunstnere i 1970’erne blev der for
første gang sat fokus på de vilkår, som der måtte kæmpes med i
dagligdagen for at opnå en professionel karriere og for dermed at slå
igennem som kunstner.

På den store udstilling i 1975 med kvindelige kunstnere på Charlottenborg
kom der for alvor gang i debatten, så man fik øjnene op for den
kunstneriske styrke, der lå både formelt og motivisk i de kvindelige
kunstneres værker. Blandt udstillingens markante billedkunstnere var
Ursula Reuter Christiansen, men som først nu i en alder af 70 plus oplever
en stor anerkendelse med udstillinger og museumsindkøb. Trods den
accept, som de kvindelige kunstnere i dag oplever, er indkøbene til
museerne stadig ulig fordelt mellem mandlige og kvindelige kunstnere.

Og det er først indenfor de seneste år, at museerne er blevet så meget
opmærksom på den skævvridning, at de dels i deres udstillingspolitik og
dels i deres indkøb af værker har sat massiv fokus på problemet til fordel
for de kvindelige kunstnere.

Det er i store træk, hvad mit foredrag vil handle om.